421

Græsset kan endnu ikke bære

Klubnyt
29. marts 2010 - 10:56 af: Christian Møller

Den hårde vinter udsætter overgangen til træning på græs

Så er en alt for lang vinter heldigvis ved at være overstået - og tro det eller ej "græssæsonen står for døren".
Normalt ville vi åbne op for træning på græs umiddelbart efter d. 1. april - men det kræver næppe den store eksamen, at regne ud at det nok ikke bliver tilfældet i år. I hvertfald ikke hvis vi ønsker at bevare vore baner i blot nogenlunde stand for resten af 2010 sæsonen.
Den nuværende træningsplan for kunstbanen række som bekendt frem til og med uge 14 (11. april). Men grundet omstændighederne, er det aftalt at vi får lavet en "kunstgræs nødtræningsplan"  for ugerne 15-17 (i princippet frem til afviklingen af Nike Cup - uofficielt EM for U15 hold, som afvikles på Fredensvang) eller indtil der eventuelt kan åbnes for græstræningen.
Nødplanen vil blive produceret de kommende dage og vil blive sendt ud til alle senest onsdag d. 31. marts.
Jeg vedlægger "græsplanen for foråret 2010" (kan downloades her ) - og I vil som sagt hører nærmere såsnart denne plan kan aktiveres.

MVH
Erland Vendelboe