Ungdom
1. april 2010 - 22:26 af: Christian Møller
Påsken bruger 18 drenge fra U-17 mesterrækketruppen på at finpudse formen i Holland
I påsken tager AGF's U-17 Mester 1 til et stort stævne i Holland, lørdag og søndag skal drengene forsvare klubbens farver i Arnhem Cup 2010.
De 18 drenge drager torsdag nat sydpå, hvor det sportslige resultat sættes i højsædet, da det samtidig er sidste finpudsning af formen inden turneringen går igang.
Det er med stor selvtillid holdet tager afsted, da det er blevet til sejre i 8 af de 10 træningskampe, og de fleste endog meget sikre sejre. Efterårets turnering blev også vundet med hele 10 point ned til nummer 2, så alt i alt ser det ud til at blive et godt forår for holdet. I indledende kampe i stævnet skal AGF møde hold fra Holland, Polen og Tyskland. Karsten og Michael, de to trænere, glæder sig meget til turen, der udover det sportslige også bliver en god mulighed for at ryste holdet endnu mere sammen, da mange af spillerne er spillere, der er kommet til klubben indenfor de sidste år. Holdet har i år en ekstrem bredde, idet vi har brugt over 30 forskellige spillere undervejs. Og de bedste i truppen kan helt sikkert trænge sig på til U17 Ligaen enten i foråret eller til den nye sæson.
Karsten, træner U-17 Mester 1