421

AGF 1 mål fra finalen og billet til VM i England

Nike Cup
2. maj 2010 - 20:29 af: Christian Møller

Nike Cup 2010 er forbi. Værterne var tæt på den store overraskelse. Thomas Hagelskjær kåret til bedste målmand.

Portos Tomas Podstawski, som blev kåret til turneringens bedste spiller, clearer for næsen af Marcus Solberg, mens Jamil Said ser til.

I den afgørende kamp i mellemgruppen var AGF søndag oppe mod favoritterne fra FC Porto. Fem minutter før tid var portugiserne foran 2-0. Men så gik målmand Thomas Hagelskjær med frem til et hjørnespark, som de hvide tog kort, så Jamil Said kunne slå bolden ind i feltet, hvor hjemmeholdets keeper helt usædvanligt firsttimede bolden i mål. Trods ihærdige forsøg på at presse på i de sidste minutter holdt Porto stand. Var det lykkedes at udligne til sidst, var AGF gået i finalen og dermed til VM i Manchester senere på året.
Puljen var så tæt, at alle øvrige kampe sluttede uafgjorte. AGF måtte derfor spille om 7.-8. pladsen mod Vasas fra Ungarn. Med sejr efter straffesparkskonkurrence lykkedes det en flok trætte drenge at hale en flot 7. plads hjem.

Bedste keeper
AGFs dygtige målmand, Thomas Hagelskjær blev efter turneringen kåret som den bedste af de 20 målmænd. Ikke alene præsterede Thomas en række fine redninger i løbet af de tre intense kampdage, men med sin scoring mod Porto sugede han masser af opmærksomhed til sig.

Du kan se alle resultater og meget andet i de tre engelsksprogede aviser fra turneringen her: No 1  - No 2  - No 3